Mails på Justt

Du modtager mails på my.justt.com; læs mere her.

  • Hvorfor får jeg mails på Justt?

    Du har din egen indbakke på Justt. Den finder du i menuen til venstre under ’Mail’.

    I din indbakke får du post fra Justt, eller vores leverandører, når vi har brug for at komme i kontakt med dig. Det kan for eksempel være, at en leverandør har spørgsmål til en ordre. Har vi generel information, som er vigtigt for dig at vide, bruger vi din Justt-mail til at komme i kontakt med dig.

    Du kan ikke sende en ny mail til en tilfældig e-mailadresse, men kun besvare beskeder, som du modtager. I din ’Sendt’-mappe finder du således alle mails, der er blevet afsendt fra din Justt-mail. Det kan være besvarelser på mails fra Justt, eller vores leverandører. Når du beder om et tilbud, bestiller et login eller bestiller varer direkte fra en leverandør, vil din anmodning således kunne ses ind i din ’Sendt’ mappe. Så har du både en bekræftelse på din henvendelse, og du kan se, hvilken information vi har sendt videre til leverandøren.

  • Hvordan bruger jeg indbakken på Justt?

    Din indbakke på Justt er som sådan ikke en "rigtig" indbakke, som eksempelvis din indbakke i Outlook, Gmail eller hvad du nu bruger af e-mailprogram. Du skal i stedet se den som en e-mail, som vi og vores leverandører kan bruge til at komme i kontakt med dig. Det betyder, at du ikke kan sende nye e-mails - du kan kun besvare e-mails, som du har modtaget. Eller med andre ord: Du kan besvare alle dem, der har skrevet til dig. 

    Hvis en af vores leverandører eksempelvis har et spørgsmål vedrørende en ordre eller leverance, kontakter de dig direkte på medlemsportalen. Herfra har du mulighed for at besvare e-mailen. 

    Hvis du bestiller et tilbud, eller varer direkte hos en leverandør, kan du se din bestilling under 'SENDT'.